En avanceret portalframeworkløsning

2009

Kunde : Beskæftigelsesministeriet

Addition har udviklet en frameworkløsning, som Beskæftigelsesministeriet efterfølgende har kunne tilbyde dets underliggende styrelser. Løsningen har sikret, at Ministeriet og de tilhørende styrelser nu har et ensartet visuelt udtryk, samt at de kan genanvende funktionaliteter og moduler på tværs af de enkelte hjemmesider. Desuden er der opnået en reducering af omkostninger til vedligeholdelse og administration af IT.

  beskaeftigelsesministeriet

Høje krav til platform

Udvikling af en visionær og en for Beskæftigelsesministeriet organisatorisk passende platform, har stillet høje krav til CMS-platformen:

  • Platformens arkitektur skal i vid udstrækning gøre det muligt at opfylde Beskæftigelsesministeriets CMS behov indenfor rammerne af standardfunktionalitet
  • Platformen skal være driftssikker og fremtidssikret
  • Systemet skal være skalerbart og dermed løbende kunne udvides så fremtidige funktions- og servicebehov kan realiseres
  • Vedligeholdelsen og den fortsatte udvikling af løsningen skal kunne håndteres af Beskæftigelsesministeriet selv, hvilket kræver høj brugervenlighed
  • Systemet skal kunne håndtere opfyldelsen af gældende standarder
  • CMS skal være integrationsvenligt og forberedt til fremtidig udvidelse med henblik på interaktion med back-end systemer.

Sitecore CMS

Løsningen er skabt på Sitecore Content Management System. Det brugervenlige interface gør, at enhver med kendskab til Microsoft Word kan lære at bruge systemet på kort tid, uden at det kræver langvarige kurser og lang tilvænningstid. Hermed er det nemt for alle webadministratorer at opdatere og tilføre indhold.
Fleksibiliteten i Sitecore-systemet giver desuden et godt udgangspunkt for den fortsatte udvikling af websiteportalen. Efterhånden som behovet opstår, tilføjer afsenderen blot nye muligheder og services for brugerne.

Serviceorienteret informationsarkitektur og genbrug af moduler

Addition har leveret én samlet vifte af funktioner og  moduler, som Beskæftigelsesministeriet kan tilbyde dets styrelser.

Arkitekturen for frameworket fokuserer på genbrug af moduler, opsætninger og funktionaliteter. Brugerinterface, forretningslogik, moduler, informations- og datastruktur  kan med andre ord genanvendes indenfor hele frameworket og skal kun udarbejdes én gang. Dette betyder, at der ikke skal startes fra nulpunktet, når der skal etableres nye websites og kampagnesites.
Hver styrelse kan efter behov udvælge de moduler, de skal bruge, inden for netop deres respektive område og der kan kontinuerligt optimeres, ændres og bygges videre på det udviklede erfaringsgrundlag i organisationen.

Modulerne spænder fra nyhedsbrevabonnement, taksonomi og fx kategoriseret informationssøgning baseret på Ankiros søgemaskine.

En fælles designlinie

Designet på de forskellige styrelsers sites følger Beskæftigelsesministeriets designmanual. Der vil således altid være en visuel tråd gennem de forskellige sites uafhængigt af, hvilke moduler den enkelte styrelse vælger at anvende.

Om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet har ansvaret for den samlede indsats over for alle typer af ledige. Det gælder både ledige på kontanthjælp og ledige på dagpenge. Derudover har Beskæftigelsesministeriet ansvaret for regler og rammer for ansættelses- og arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og arbejdsskader, for forsørgelsesydelser til alle med fuld eller delvis arbejdsevne og for jobformidling, virksomhedsservice og aktive tilbud.
Derudover er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø en tilknyttet institution.
Addition har leveret en samlet platformløsning til Beskæftigelsesministeriet med integration af websites for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdstilsynet.
Der arbejder mere end 2000 mennesker hos Beskæftigelsesministeriet. Under Beskæftigelsesministeriet ligger fem styrelser, som består af Pensionsstyrelsen, Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet.


Tags : Offentlig

Web , Ekstranet