16 juni 2009

Beskæftigelsesministeriet bygger portal på Sitecore CMS

Addition leverer ny koncernportalløsning til Beskæftigelsesministeriet. Den visionære løsning bygger på Sitecore CMS og skal fremme digitaliseringprocessen i hele ministeriet. Det vil betyde både økonomiske, teknologiske og tidsmæssige besparelser.

Beskæftigelsesministeriet vil fremstå som et godt eksempel for regeringen og ministerierne, når de lancerer en ny, innovativ løsning, der med tiden skal rumme alle websites under Beskæftigelsesministeriet. For første gang i Beskæftigelsesministeriet udvikles én koncernportal til hele ministeriet. Tidligere har de enkelte enheder i ministeriet selv stået for egne sites og løsninger. En del af de individuelle systemer skulle udskiftes, og Beskæftigelsesministeriet har valgt at benytte anledningen til at indføre ét nyt fælles system.

“Koncernplatformen giver os tre store fordele: For det første sikrer vi det bedst mulige økonomiske udgangspunkt ved at indkøbe samlet. For det andet giver det også tekniske fordele, da vi samler viden om vores brug af inter- og intranet på koncernplan, så vi i langt højere grad kan dele erfaringer om brugen af portalen. Det gør op med tidligere, hvor vi har brugt flere løsninger rundt om i styrelser og direktorater. For det tredje kan individuelle løsninger, som kampagnesites, udvikles i én enhed, men genbruges af andre,” siger Lene Klingemann, der er projekt- og strategichef i Beskæftigelsesministeriets IT.

Den konsoliderede webplatform udvikles af konsulenthuset Addition i Sitecore CMS. Dermed får Beskæftigelsesministeriets ansatte adgang til et af markedets bedste og mest brugervenlige CMS.

Fælles platform del af digitaliseringsstrategi

“Da vi nu får én fælles webplatform med Sitecore-løsningen fra Addition, tager vi hul på vores fremtidige digitaliseringsstrategi, der lægger sig meget nært op ad regeringens strategi. Grundlaget for digitaliseringen er tekniske løsninger, der understøtter en øget og bedre selvbetjening i det offentlige,” siger Lene Klingemann.

Op mod 100 forskellige redaktører vil arbejde med den nye platform på tværs af Beskæftigelsesministeriet. Det stiller store krav til brugervenligheden i det bagvedliggende CMS, men det betyder samtidig væsentlige tidsmæssige besparelser, særligt i reaktionstiden frem til publicering af indhold på nettet. For at sikre videndelingen på tværs af ministeriet, etablerer man et forum for brugerne. Dermed bliver alle enhederne forhåbentlig i stand til at høste fordelene i højere grad ved at bruge samme CMS-platform.

“Med implementeringen af koncernportalframeworket sætter Beskæftigelsesministeriet standarden for, hvordan ministerier og større offentlige instanser fremover vil tænke web og intranet. Både set i forhold til arkitektur, fleksibilitet og stordriftsfordele, hvilket fortsat vil være aktuelt, når Statens IT skal overtage løsningen,” siger Christian Ruud, salgsdirektør i Addition.

“Vi er begejstrede for, at Beskæftigelsesministeriet har valgt Sitecore CMS. Det bekræfter vores position som det førende CMS til det offentlige Danmark. Inden for det offentlige er der stort fokus på at skabe selvbetjeningsløsninger på én konsolideret webplatform, hvor man hurtigt og nemt kan udvikle og drive mange små og store tilgængelige website. Samtidig skal redaktørerne have et brugervenligt og intuitivt værktøj, som er nemt at bruge og som brugerne synes er spændende at arbejde med,” siger Thomas G. Andersen, direktør i Sitecore Danmark.

Sitecore har en stærk position inden for det offentlige, da omkring halvdelen af landets kommuner og flere af ministerierne anvender Sitecore CMS.

Addition har stor erfaring med implementering af webløsninger til både den offentlige og private sektor. Af kunder kan nævnes Folketinget, Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet, Aller, ALD Automotive, Nilfisk, Thrane & Thrane, IAK m.fl.

For yderligere information, kontakt

Sitecore Danmark A/S
Thomas G. Andersen, direktør
E-mail: tga@sitecore.net
Mobil: 27 25 50 76

Addition
Christian Ruud, salgsdirektør
E-mail: cru@addition.dk
Mobil: 7240 7979

Discurs Communications
Bo Skovfoged, kommunikationsrådgiver
Telefon: 33 38 43 06
Mobil: 31 10 19 76
E-mail: b.skovfoged@discus-communications.dk

Om Sitecore

Sitecore udvikler innovative og intuitive content management systemer, der gør det muligt for kunderne at præsentere dynamiske websites, der er nemme at redigere. Sitecore, der er etableret i 2001, beskæftiger i dag 120 medarbejdere på internationalt plan. Sitecore er Microsoft Gold Partner og har mere end 1.000 kunder blandt virksomheder og offentlige institutioner. Kunderne, der tæller Microsoft, Sara Lee, Siemens, Toshiba, Computer Associates, WebTrends, Atlanta Falcons, Mazda, Suzuki og Novo Nordisk, har skabt og administrerer mere end 5.000 dynamiske websites. Sitecore-kunder har vundet flere priser, herunder Bedst på nettet i Danmark og internationalt EContent-prisen 2007 for Atlanta Falcons website, samt klassificering som Cool Vendor hos Gartner Group. Læs mere på www.sitecore.net.

Om Addition

Addition er et IT-konsulenthus med stærke forretningsmæssige og IT-tekniske kompetencer. Vi leverer webløsninger som er teknisk solide og som understøtter vores kunders forretningsprocesser. Vi hjælper vores kunder med at opnå markante forretningsfordele og effektiviseringer ved at udnytte markedsledende webteknologi. Addition er førende Sitecore-partner og speciallist i implementering af Sitecore-projekter. Vores fokusområder er implementering af portaler, websites, intranet og ekstranet baseret på .Net-teknologiplatformen Sitecore.

Additions kompetenceområder dækker:

  • Analyser, strategisk afklaring og kravspecifikation
  • Design og informationsarkitektur
  • Systemimplementering - udvikling og design
  • Projektledelse og uddannelse 
  • Supportorganisation
  • Forankring af løsningerne i kundens organisation