01 juli 2009

Sitecore Online Marketing Suite lanceret

Med Sitecores nyeste software lancering får man uden at skulle kode eller igennem komplekse integrationsprojekter adgang til en række salgs- og marketingværktøjer, som betyder, at dit website kan analysere adfærd, lave avanceret personalisering af indhold, gå i dialog med dine besøgende og opsnuse de bedste leads. Det foregår alt sammen helt automatisk og hamrende effektivt. Og med kampagnestyringen kan du overvåge og optimere det hele mens det sker.

Med Sitecore Online Marketing Suite sætter Sitecore nye standarder for hvordan man integrerer web CMS, webanalyse og salgs- og marketingsautomatisering i én samlet løsning.

Understøttelse af salgs- og marketing afdelingen

Med Sitecore Online Marketing Suite får salgs- og marketingafdelinger helt nye muligheder for at analysere adfærd på internettet i realtid og derigennem forstå de besøgendes oplevelser på websitet. Med en bedre indsigt i adfærdsmønstrene er det derfor nu muligt at lancere målrettede kampagner og dermed skabe onlineresultater omgående fra ét og samme system.

Webanalyser med effektmåling

Sitecores nye Online Marketing Suite leverer webanalyser, der kan anvendes omgående uden nogen form for kodning og den nye software foretager automatisk effektmålinger af online reklamekampagner og skaber mulighed for øjeblikkelige justeringer i kampagnen med umiddelbar sammenhæng mellem kampagnetiltag og specifikke performancemål for websitet.

Nemmere profilering af budskaber

Med Sitecore Online Marketing Suite kan webredaktører nemt profilere deres budskaber ved oprettelsen af indhold og levere målrettede budskaber og indhold. Sitecore CMS etablerer automatisk profiler på de besøgende på websitet baseret på deres færden på sitet, geografi og indsamlet data og ved hjælp af regler og simpel segmentering kan man med Sitecores Online Marketing Suite i realtid levere nøjagtig, målrettet og personaliseret indhold til de besøgende uden brug af kode og komplekse integrationsprojekter.

Resultatet er en dybere og rigere forståelse af baggrunden for de besøgendes handlingsmønster og profil. Segmentering af besøgende, personalisering af indhold og konvertering af besøgende til kunder har aldrig været nemmere.

Læs mere på Sitecores hjemmeside