Ring mig op

Om løsningen

  • Sitecore CMS 
  • Kunde- og leverandørportal 
  • Forbedring af service og administration via selvbetjeningsmuligheder
  • www.aldautomotive.com

ALD Automotive

En kunde- og leverandørportal har gjort selvbetjening muligt og skabt en nemmere hverdag for medarbejdere, kunder og partnere.

Introduktion

ALD Automotive er en af Danmarks største bilvirksomheder inden for operationel bil leasing og flådestyring. Forretningsgrundlaget er at tilbyde komplette billøsninger til kunder, som øger effektiviteten og giver fuld tilfredshed. ALD Automotive beskæftiger i dag 120 fuldtidsmedarbejdere med bredt kendskab til bilbranchen, der håndterer administrationen af 19.000 biler.

Udfordring

ALD Automotive ønskede en kundeportal, som kunne benyttes af både medarbejdere, kunder og partnere. Samtidig efterspurgtes et koncept der ville give ALD Automotives redaktører et brugervenligt redskab som vil være nemt at vedligeholde i dagligdagen.

ALD Automotive website

Løsning 

Med udgangspunkt i en forretningskritisk gennemgang af ALD’s interessenters mange forskelligartede behov, har Addition og ALD Automotive i samarbejde udviklet ALD’s webportalløsninger på et Sitecore fundament. Al funktionalitet er udviklet op imod webservices stillet til rådighed af ALD via ALD’s interne administrative systemer. Der har derfor været et tæt samarbejde mellem Additions og ALD’s udviklere, da alle brugerskærme er et resultat af funktionalitet fra begge parter.

Webløsningen bygger på ekstranets, som er bygget på samme platform – og alle har login fra ALD’s corporate website. Portalerne er bygget op omkring struktur, navigationstyper og sideopbygning, der følges konsekvent på tværs af sites. Frameworket er yderst fleksibelt i sin opbygning, hvilket betyder, at information altid kan placeres præcist, hvor den enkelte webredaktør ønsker det. Konceptet er desuden kendetegnet ved at give ALD Automotives redaktører et brugervenligt værktøj til nemt løbende at kunne opdatere informationsindhold med relevante og aktuelle opdateringer. Samlet set er kodeordene høj brugervenlighed, stor fleksibilitet og genbrug af information på tværs af løsninger.

Blandt løsningerne har Addition bl.a. udviklet en kundeportal, hvor ALD’s leasingkunder via ALD’s corporate website logger på og selv administrerer deres leasede biler. Derudover er der mulighed for at den enkelte medarbejder kan administrere sin egen firmabil - herunder bestilling af benzinkort, skadesrapportering m.m.

På Leverandørportalen kan ALD’s servicepartnere registrere biler, der leveres til service. Der registreres en serviceforespørgsel i systemet, og servicepartneren kan herefter vælge at acceptere denne. Status for servicen kan efter accepten følges via systemet.   

Resultat

Addition har hjulpet ALD med at få en nemmere hverdag via etableringen af lukkede ekstranets til gavn for medarbejdere, kunder og partnere. ALD’s arbejdsprocesser kan nu administreres i et Sitecore miljø, hvilket har betydet, at webadministrationen kan styres internt.