Webstrategi
Indledende analyse af målgrupper og brugerbehov.
For at et website af brugerne opfattes som let tilgængeligt, informativt og brugbart skal det skabes med udgangspunkt i brugernes behov. Vi kender alle, hvordan tålmodigheden hurtigt kan slippe op, hvis man sidder med et site, der er uoverskueligt, svært at navigere, er teksttungt og visuelt uinspirerende. Derfor er det afgørende som det første at undersøge, hvordan den eksisterende løsning ser ud, og hvordan det harmonerer med brugernes behov og forventninger til sitet.
Hos Addition lægger vi derfor et stort stykke arbejde i først og fremmest at forstå den enkelte virksomheds eller organisations produkter og ydelser, medarbejdernes arbejdsgang og brugernes behov. Først derefter er det muligt at bruge denne viden til fastlæggelse og implementering af en effektiv webstrategi.
Webstrategien – en direkte forlængelse af forretningsstrategien
Webstrategien skal være en direkte forlængelse af virksomhedens forretningsstrategi og tager udgangspunkt i at afdække, hvordan virksomheden bedst muligt styrker forretningen via Internettet og digitale muligheder. Nøgleordene er konkurrentdifferentiering og positionering via udviklingen af en brugervenlig informationsarkitektur, interaktive muligheder, stærke tekster og visuel identitet.
Hos Addition arbejder vi ud fra en velafprøvet agil projektstyringsmetode og et tæt samarbejde med kunden, da vi mener, dette er måden hvorpå, der opnås de bedste forudsætninger for udviklingen af en effektiv webstrategi og endelig løsning.